Hyppige spørgsmål

Enkelte spørgsmål får jeg igen og igen. Jeg har prøvet af samle de mest stillede spørgsmål her, og samtidig svaret på dem. Forhåbentlig svarer jeg på dit spørgsmål, ellers må du ringe eller skrive til mig. Så sørger jeg for løbende at tilføje flere spørgsmål og svar.

Der kan ikke sættes en fast pris på en eneste opgave i tømrerverdenen. Selvom jeg har lavet en opgave mange gange før, vil omgivelserne være forskellige hver gang.

Lad os tage udgangspunkt i at jeg skal lave gulv hos dig – hvad er der under det gamle gulv – kan gulvopbygningen genbruges – er underlaget plant? Alt det jeg ikke kan se, når jeg er ude og besigtige en opgave, er det der gør at samme opgave kan have to forskellige priser.

Jeg sender aldrig bare et tilbud, ud fra dine oplysninger. For at være på den sikre side, og på bedst mulig vis at få alle aspekter af opgaven med i første omgang, kommer jeg altid ud og kigger på opgaven, inden jeg giver et tilbud. Det er umuligt for mig at vurdere omfanget af en opgave ud fra billeder og snak.

Hvis huset ikke er født med et tungt tag, som tagsten eller naturskifer, så er svaret som udgangspunkt nej. Dog er det muligt at forstærke spærene, så de kan holde alligevel. Der er altså ikke tale om en udskiftning af spærene, blot en forstærkning af de eksisterende. Der findes også “letvægts betontag”, som ikke kræver en forstærkning af spærene.

Som oftest sender jeg et tilbud der indeholder pris på materialer og arbejdsløn. De fleste opgaver kan jeg godt vurdere omfanget af, og derved kan du få en samlet pris, inden jeg igangsætter arbejdet. Enkelte opgaver er af så speciel karakter at jeg på forhånd ikke kan vurdere hvor lang tid det vil tage at løse den. 

Det kan være en utraditionel opgave, som man meget sjældent støder på – eller en opgave der indebærer nedrivning og genopbygning, idet der kan dukke uventede udfordringer op bag det der skal rives ned.

Der er flere måder at komme i kontakt med mig – det er helt op til dig, hvad du foretrækker. 

Du kan ringe til mig på tlf. 24 89 14 24 sende en mail til kontakt@tfag.dk eller udfylde kontaktformularen, så ringer jeg dig op.

Tag endelig fat i mig

Har du spørgsmål, eller tror du jeg er den helt rette til at løse din tømreropgave, så ring eller skriv til mig. Jeg er altid klar på en god udfordring.

Rul til toppen