Den glade ejer af denne terrasse kontaktede mig, fordi han havde et ønske om at forbedre udearealet omkring hans villa. Hurtigt blev vi enige om at en stor terrassen lige var sagen. Terrassebrædderne er i træsorten cumaru, som både er smukke med sin rødlige farve men samtidig er meget holdbare. Terrassen er udført med synlige skruer oppefra, som er forboret og undersænket, det giver en helt glat overflade som er behagelig at gå på, selv med bare tæer. Afslutningsvis er terrassen indrammet, for at sætte en “sløjfe” på det flotte resultat.